Hestevelfærd, klubstævner og OUT
Dansk Ride Forbunds Sportsreglement har gennemgået den mest omfattende gennemskrivning nogensinde. Det betyder blandt andet, at reglementet nu sætter øget fokus på hestevelfærd. Regler omkring deltagelse i og afholdelse af klubstævner er også en integreret del af Sportsreglement 2010, ligesom OUT (udelukkelseskriterier i forhold til klubstævner) genindføres med det ny reglement. Den omfattende gennemarbejdning har også betydet, at reglementet nu er mere tilgængeligt, sammenhængende og forståeligt.Reglement 2010 er nu tilgængeligt
Dansk Ride Forbunds Sportsreglement 2010 er tilgængeligt på nettet og kan downloades fra Dansk Ride Forbunds hjemmeside. Den trykte version vil blive sendt til alle officials i starten af april, hvor det også vil kunne købes via Dansk Ride Forbunds webshop.
Reglementet 2010 kan læses her.







